tirsdag den 4. juni 2013

Now you see me & Hangover III




















Som tidligere fortalt har jeg været i biografen et par gange den sidste uges tid, så her kommer lige et indlæg omkring, at gå i biografen i USA. Hvis man gerne vil i biografen skal man møde op i god tid før filmen starter, hvis man vil være sikker på at få en plads. Det er nemlig ikke muligt at reservere billetter i forvejen. Hvis man er så heldigt at få en billet i billetsalget, så skal man igen være hurtig. Man kan nemlig heller ikke reservere et bestemt sæde, så det handler om at skynde sig ind for at få de gode pladser. Især når en film lige har fået præmiere, er det en god ting at være i god tid. Det fede er til gengæld, at filmene også går ret sent, så det er meget normalt at gå i biografen efter klokken har passeret midnat. Dermed er der altid mulighed for at komme en tur i biografen. Bare det også var sådan i Danmark!
Nå, men i hvert fald så lykkedes det os begge gange at få billetter, samt gode pladser, selvom begge film lige havde haft præmiere da vi så dem. Først så Christian og jeg 'Hangover III'. Hvis I har set de to første film, så kender I også den tredje. Den var meget morsom, som den slags film jo er, men jeg må indrømme, at jeg synes det var den mest ringe af de tre. En hel anden historie er det med filmen 'Now you see me'. Den kan jeg varmt anbefale alle, at tage i biografen at se. Når den engang rammer de danske biografer, vel at mærke! Christian, Emma og jeg så den i søndags, kun to dage efter den amerikanske præmiere. Den handler om fire tryllekunstnere, der bl.a. røver en bank via magi, og politiet har svært ved at anholde dem, for så er det nødt til at indrømme at de tror på, magi findes. Woody Rarrelson, som var gæst på the Late show den aften jeg var der som publikum, spiller en af de fire tryllekunstnere. Det fede ved filmen er desuden, at der er filmet en del i NYC. Det var så underligt at sidde i en af biograferne på Time Square, og så se en scene i filmen, som foregår lige udenfor døren. 
 Jeg lover filmen er alle penge værd. Du gætter aldrig slutningen. 

Ingen kø til popcorn

Ingen kø til Hangover III


Ingen kommentarer:

Send en kommentar