 |
Interessant MoMa-kunst |
Efter min lille udflugt til Central Park i går, tog jeg videre til Museum of Modern art, som ikke ligger ret langt fra parken. Hver fredag er der gratis entré fra 16-20, og det var min mening at besøge MoMa forrige fredag, men der var køen simpelthen for lang. I går var jeg der i god tid, og stod kun i kø i en halv time, hvilket er meget kort tid her i NYC. Der er normalt lange køer alle vegne.
Museet var rigtigt interessant - det er bestemt ikke for sjov at det hedder museum for moderne kunst, for meget af kunsten var meget morderne. Det vil sige, at det ikke altid er så nemt at forstå morderne kunst, men det kan I jo selv vurdere på billederne. Jeg fandt også et par danske kunstnere derinde, bl.a. Piet Hein, så det var helt hyggeligt. MoMa er USA's største samling af moderne kunst, og huser omkring 300.000 kunstværker, lige fra bøger, film, malerier, design til møbler, installationer og andre moderne ting. Ca. 70.000 kunstnere er præsenteret. Jeg var kun på museet i 1,5 timer, hvorefter jeg besluttede mig for at gå videre ned af 5th ave for at se NY Public Library.
Nogle kender måske bygningen fra 'Sex and the City'-filmen, hvor Carrie skal giftes med Mr. Big eller fra filmen 'The day after tomorrow' hvor en masse mennesker er fanget der pga. den nye istid. Biblioteket regnes for at være et af verdens fornemste biblioteker og er desuden et af de førende biblioteker i hele USA. Bygningen er fra 1911, og står stadig lige så flot på 5th ave i dag.
 |
Helikopter kunst |
 |
Guld kunst? |
 |
Ham her kender I, eller i hvert fald ham der har designet stolen |
 |
Endnu en klassiker |
 |
Garn-og-uld-på-gulv-kunst? |
 |
Brun træplade-på-gulv-kunst? |
 |
New York Public Library |
 |
NYPL |
 |
Se det smukke loft |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar