Jep. I går var vi igen til baseballkamp, og jeg havde igen lige så svært ved at rejse mig fra sædet for at gå hjem da kampen sluttede. Ikke fordi jeg havde drukket for mange øl, men fordi det nu engang er en helt fantastisk oplevelse. Vi havde denne gang fået pladser ret højt oppe og i modsat side som sidste gang vi var afsted. Det gav os en meget bedre udsigt over banen, skærmen og spillet. Denne gang spillede New York Yankees mod Cleveland Indians, og denne gang kunne vi gå hjem med en sejr. Yankees vandt 7-4. Spillet var mere spændende denne gang, der var flere homeruns og vejret var igen super godt. Desuden var der heller ikke helt fyldt op på det store stadion, da det ikke var en lige så stor kamp som sidst vi var afsted. Endnu engang en rigtig god oplevelse. Jeg håber jeg kommer til at overvære mange flere spændende kampe i fremtiden - i så fald må jeg afsted til New York igen :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar