Så er jeg tilbage i Danmark efter en lang tur hjem fra Newark Airport. Rejsen gik rigtig fint, sov meget af turen, hvilket er meget unormalt for mig. Min mor og søster var så flinke at køre hele vejen til Hamborg for at hente mig, og det gav anledning til en lang NY-fortælling hele vejen hjem i bilen. Jeg tror de er trætte af, at høre mig sammenligne alt med NY i disse dage. Jeg bliver boende hos mine forældre i sønderjylland indtil jeg kan flytte tilbage i min lejlighed på Frederiksberg den 1. juli. Dog kommer jeg til København flere gange i mellemtiden, da der er en del praktiske ting der skal ordnes. Jeg har regnet ud, at min tur ca. har kostet mig omkring 19.000 kr i alt. Det synes jeg ikke er så galt. Det har været den fedeste tur længe, og jeg ville bruge alle mine penge på at rejse, hvis det var muligt.
Jeg poster lige lidt billeder af mit område og lejlighed i NY, som jeg ville have lagt op i forrige indlæg.