mandag den 20. maj 2013

Tickets tickets tickeks...


















Jep, dagen i dag har stået i billetternes tegn. Christian og jeg tog ind til Time Square, hvor vi vidste der lå en Yankees forretning, for at købe billetter til en af deres baseballkampe på Yankees Stadium i Bronx. Butikken var ret stor, og der var en masse fan-stuff man kunne købe for dyre penge. Vi fik billetter til den 29 maj klokken 19.05. New York Yankees mod New York Mets - det skulle være en af de store kampe. Jeg glæder mig meget. 
Da vi kom ud af butikken mødte vi igen en ansat fra the Late Show, som spurgte om vi var interesserede i billetter som publikum, hvis vi kunne svare på hendes spørgsmål. Denne gang lykkedes det, og vi skal være publikum i morgen aften. Det glæder jeg mig virkelig også meget til. Billetterne er normalt meget svære at få fat i, da det fungerer som et lotteri, som man selv skal skrive sig op til, og så skal man selv kontakte dem for at se om man var heldig. Nu var vi så bare heldige at de havde nogle ekstra billetter til overs, som vi fik. Vi ved endnu ikke hvem aftenens gæst er - det får man først at vide når showet starter. 
Efter vores billetjagt gik over og så Empire State på 5th, og fortsatte videre til den rigtige Flatiron bulding. Jeg troede tidligere det var the Flatiron buiding jeg passerede i Wall st., men nu har jeg altså fundet den rigtige, og den er meget større. 
I morgen når vi er færdige på the Late Show, skal vi spise store burgere et sted der hedder Shake Shack - de er meget kendte i hele USA for deres burgere. En amerikansk pige ved navn Alfie joiner os, og bagefter tager hun os med på jazzbar i east village. Alfie boede vi sammen med i sidste uge, men nu har hun fundet sin egen lejlighed. Jeg glæder mig super meget til i morgen. Godnat fra NY.

Yankees store på Time Square

Ditte på den røde trappe på Time Square

Empire State Building

De har meget tamme egern i NYC. Wow den kom tæt på!

The Flatiron Building

The Flatiron building

Vores bevis til the Late Night show - vi passer meget godt på det til i morgen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar