torsdag den 30. maj 2013

The Bronx

Små huse i Bronx














Fordi vi skulle til Baseball-kamp i the Bronx i går, besluttede vi os for at tage dertil tidligt, så vi kunne nå at se noget af Bronx også. Vi tog subway'en til et område i Bronx, hvor de også har en slags little Italy. Det var meget autentisk og man følte man gik rundt i Italien, i modsætning til Little Italy på Manhattan. Der var omkring 30 grader i går, så det var en varm dag at gå rundt og kigge på byen. Alt foregik i et lidt roligere tempo, der var ingen skyskrabere og der var mange forskellige typer mennesker. Bronx er det mest fattige område af New York, men lod ikke til at have den store indflydelse på folk, for det var vældig flinke. Det er i øvrigt i the Bronx, at hiphop-genren blev til, så der er mulighed for at købe en masse ting i den kategori overalt. Vi spiste på en lille restaurant på Arthur Av. i little Italy, hvorefter vi tog subway'en til det sydlige Bronx, ret tæt på hvor vi bor faktisk, for at tage til Yankee Stadium, som vi længe havde set frem til. Kampen var så fantastisk, at det kræver et helt indlæg for sig selv, så den historie får i senere. Jeg er nemlig på vej ud af døren til Coney Island, for der er igen 30 grader i NYC i dag.

Little Italy i Bronx

Der rulles cigarer

Oliven i lange baner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar