onsdag den 29. maj 2013

Brooklyn Bridge at night












I går regnede det hele dagen, så jeg blev inden døre det meste af tiden. Ved 18-tiden trængte jeg dog til noget frisk luft, og tog ud i tågen og regnen. Jeg tog subway'en hele vejen ned til lower Manhattan, og besluttede mig for at gå en tur over Brooklyn Bridge og tilbage igen. Det er alligevel en lang tur, for broen er længere end man lige tror. Det var så tåget, at mange af skyskraberne forsvandt - det må være vildt at bo så højt oppe, at man intet kan se for tågen. Jeg synes dog der kom nogle fede billeder ud af det, og fordi vejret var så dårligt, havde jeg næsten broen for mig selv. Jeg blev i Brooklyn en times tid, hvor jeg gik rundt i området mellem Brooklyn Bridge og Manhattan Bridge, kaldet Dumbo. Dumbo står for 'Down under the Manhattan Bridge Overpass'. Jeg besøgte en lille boghandel der solgte brugte bøger, og jeg købte to gamle klassikere, som jeg glæder mig til at læse. Da mørket begyndte at falde på gik jeg tilbage til Manhattan og tog subway'en uptown.

Halvdelen af bygningen er væk

Der er ingen skyskrabere på Manhattan i dag

På vej til Brooklyn

Lysene i broen blev tændt tidligt på grund af tågen

Så er jeg i Brooklyn

På vej tilbage til Manhattan


Manhattan Bridge i baggrunden

Ingen kommentarer:

Send en kommentar