Jeg ved hvad I tænker - dette billede kan umuligt være fra New York, for man forbinder normalt ikke NYC med strand og vand. Men det er det! I går tog vi til Coney Island, som ligger lige under Brooklyn, og ca. 1,5 timers subway-tur fra lejligheden. Inden vi tog til Coney Island, var vi faktisk på sightseeing.
Først tog vi ind til Yankee shoppen på Time Square for at købe billetter til endnu en baseballkamp, og da vi var på vej tilbage til subway'en, mødte vi et sødt par der spurgte om vi ville have deres billetter til sigtseeing-busserne, som udløb senere samme dag. Selvom vi jo kender det meste af Manhattan ret godt allerede, sagde vi straks ja tak. De billetter koster nemlig over 40 dollars pr. pers. Vi fandt en bus, som kørte fra Time Square. Vores guide hed José, og var vældig underholdende. Vi havde set alt vi kørte forbi på turen i forvejen, men det var meget rart med lidt informationer om de forskellige bygninger. Det var årets varmeste dag, så det var ret varmt at sidde på toppen af bussen i så lang tid. Vi stod af halvvejs, og så tog vi subway'en til Coney Island fra det sydlige Manhattan.
Coney Island er netop åbnet igen på Memorial day, efter at have været lukket siden Sandy stormen i november sidste år. Der er forskellige forlystelsesparker på øen, hvide sandstrande samt et stort akvarium. Der bor ikke mere en 60.000 mennesker på øen, men der er tit fyldt med turister når vejret er godt, for hvem vil ikke gerne bade i Atlanterhavet når der er over 30 grader? Jeg stak dog kun fødderne i, og vandet var meget koldt. Eftersom vi først var på øen omkring klokken 16.00 mente vi ikke vi havde tid til strandtur og gik i stedet ind og besøgte det genåbnede akvarium, som dog ikke var vildt interessant, for kun dele af det åbnet efter stormen. Vi gik derfor tilbage til stranden og lå et halvtimes tid, hvorefter vi tog tilbage til Manhattan ved 18.00-tiden. Efter en hurtigt aftensmad besluttede vi os for at tage i biografen, men mere om det senere.
 |
José, vores turguide |
 |
Den have Miranda fra 'Sex and the City' blev viet i |
 |
Tyren på Wall st. |
 |
Vores bus |
 |
Coney Island |
 |
Vandet var koldt |
 |
Coney Island |
 |
New York Aquarium
|